Lyd er trykbølger, der kan udbrede sig i gasser, væsker og faste stoffer, men ikke i vakuum. Årsagen er altid en lydkilde, som forårsager en mekanisk deformation af transmissionsmediet.
Lydeffekterne i udbredelsesmediet afhænger hovedsageligt af bølgeformen, kildens intensitet og mediets type. For eksempel udbreder kun longitudinale bølger sig i væsker og gasser; det betyder, at lydbølgerne forårsager en periodisk skubbe- og trækfase i svingningsretningen.
Inden for akustik skelner man mellem følgende frekvensområder.
Infralyd
0 Hz < f < 20 Hz
Akustisk støj
16 Hz < f < 20 kHz
Ultralyd
16 kHz < f < 1 GHz
Hypersonisk
f > 500 MHz
1 Hz = 1 svingning pr. sekund = 1 Hertz
Ultralyd er betegnelsen for lydbølger, der ligger over den menneskelige høretærskel i et område fra ca. 16 kHz til 1 GHz. Ultralyd kan også genereres med betydeligt mere energi, dvs. "højere" end hørbar lyd.
Ultralydsapplikationer er groft inddelt i applikationer med små signaler og effektlyd
Anvendelser med små signaler: Intensitet 100 kHz
Anvendelser med kraftig lyd: Intensitet > 1 W/cm² og frekvens < 100 kHz
Der er også applikationer, som ikke passer ind i dette skema:
Medicinsk behandling kræver lave frekvenser ved lave effektniveauer, mens wafer-industrien kræver høje effektniveauer ved høje frekvenser.
Af de ovennævnte anvendelsesområder har BANDELIN electronic specialiseret sig i
Rengøring - Homogenisering - Medicinsk terapi
Referencer
De følgende bøger giver en overordnet præsentation af ultralyd. Derudover er der adskillige publikationer om individuelle ultralydsapplikationer.
Bergmann, Ludwig: Ultrasound and its applications in science and technology; Stuttgart 1954
Kuttruff, Heinrich: Ultralyds fysik og teknologi; Stuttgart 1988
Lehfeldt, Wilhelm: Ultralyd i en nøddeskal; Würzburg 1973
Millner, Rudolf: Wissensspeicher Ultraschalltechnik; Leipzig 1987
Sorge, Georg og Hauptmann, Peter: Ultrasound in Science and Technology; Frankfurt a. M. 1985
